Om Jennifer

Jeg kommer fra en rigtig hundefamilie og har haft hunde det meste af mit voksne liv. Jeg er vild med hunde og jeg nyder at arbejde, træne og lege sammen med hunde med forskellige behov og baggrund. Jeg leger træningen af den lille hvalp ind fra en ung alder og inden den er blevet voksen er det en naturlig del af hverdagen, at vi træner sammen, både her på Gillesbjerg, men også sammen med andre hunde og mennesker.

Om Oscar

Vores egen hund, Oscar, er en dejlig Golden Retriever (jagtlinjer) fra November 2016. Vi har trænet med Oscar fra den dag vi hentede ham som 8 uger gammel hundehvalp. Det har resulteret i en glad og nysgerrig hund med et fantastisk temperament, som elsker at møde nye mennesker og hunde. Oscar er en vigtig del af Glade Hunde på Gillesbjerg. Dels er han årsag til, at vi fik ideen om en mini hundepension. Dels hjælper Oscar mig med at få vores gæster til at falde hurtigere til ro og føle sig hjemme hos os.